Michael Kvium - Galleri Franz Pedersen
 
Forside
Udstillinger
Kunstnere
Kunstcirkler
Galleriet
Bøger/Plakater

Gitte Madsen

Galleri Franz Pedersen præsenterer

 

Gitte Madsen

 

Tuschtegninger, linoleumssnit og skulpturer

 

Fernisering d. 23. maj kl. 15 - 17

(sidste udstillingsdag d. 24. juni)

 

Program fra kl. 15.00

 

Tidligere forstander på ASV Horsens, Leif Buch Hansen, byder velkommen. Herefter åbningstale ved udvalgsformand for sundhed og social service i Horsens Kommune Charlotte Juul Andersen. Michael Kvium vil også være til stede under åbningen.

 

 

Af Chr. Rimestad, Horsens Folkeblad

 

Gittes skæve verden

 

Galleri Franz Pedersen åbner dørene for en usædvanlig kunstner

 

 

HORSENS - En skæv kvinde rækker en fuck-finger i vejret, mens hun stirrer frem for sig. Ved siden af hende passerer en amerikaner-bil, der heller ikke helt lever op til de gængse opfattelser af, hvordan den slags køretøjer er skruet sammen.

    - Ja, jeg er jo også selv en lidt skæv person, siger Gitte Madsen.

    I det officielle sprog kaldes hendes slags udviklingshæmmede. Men glem det og kig på hendes billeder og hendes keramik. De har fascineret den horsensianske galleriejer Franz Pedersen så meget, at han har inviteret den 60-årige kvinde til fra den 23. maj at udstille i sine lokaler på Carolinelundsvej.

    Og selvfølgelig er hun stolt, Gitte Madsen. Men der er også stolthed på den lokale kunstskole Snurretoppen, hvor hendes skæve talent har fundet grobund til at vokse frem og folde sig ud.

 

Alle skavankerne

 

Gitte Madsen er for tidligt født.

    - Jeg fik alle skavankerne, siger hun om dengang, for hendes tvillingebror, som kom til verden samtidig, slap ud med alle evner i behold.

    Gitte derimod måtte se sit liv fyldt med vanskeligheder - og så blev det ikke bedre af, at hun, som hun selv siger, »var lidt af et problembarn«, højrøstet og irritabel, når det gik værst for sig.

    I mange år boede hun i et bofællesskab i Juelsminde. Det var ikke altid lykkeligt, og for et par år siden flyttede hun i egen lejlighed.

    - Vi havde snakket om det længe, og til sidst var jeg nødt til at ta' springet, forklarer hun.

    Fra bofællesskabets ansatte er der stadig hjælp til mange af de praktiske opgaver, der kommer med at bo alene. Men ellers klarer Gitte Madsen sig selv.

    - Jeg har fået det vendt til det positive, mener hun.

    Og så er hun ikke i tvivl om, at dagene i Snurretoppen spiller med på plussiden.

    - Jeg har krudt i røven, men herinde får jeg kørt energien af.

 

Mødet med Kvium

 

Alt det med at udfolde sig kunstnerisk lå ellers ikke lige for. Alligevel summede det et eller andet sted i kroppen, og Gitte Madsen startede med at være i praktisk på kunstskolen, som holder til på øverste etage i Horsens Uddannelsescenter på Holmboes Allé.

    De første forsøg bl.a. med at lave skulpturer af heste kan ikke ligefrem kaldes positive.

    - Det blev ikke særlig godt, lyder hendes egen bedømmelse.

    Men hun blev ved, fik fast plads i Snurretoppen - og lidt af et gennembrud personligt, da hun og de andre elever var en tur på Horsens Kunstmuseum for at kigge på bl.a. Michael Kvium. Hos ham fandt hun et slægtskab.

    - Kvium er jo også skæv, siger Gitte Madsen om de Kvium-billeder, hun oplevede.

    Så tilbage i Snurretoppen begyndte hun at tegne sin udgave af Kviums univers - og nok kan man se, at Kvium er forlægget, men det færdige udtryk bliver så sandelig Gitte Madsens eget.

 

Cowboys på heste

 

At den 60-årige maler bruger forlæg, er ikke noget nyt. Det har hun altid gjort, mens hun har bevæget sig gennem temaer som anorektiske piger, Grønland, de ældre kvinder med amerikanerbilerne og barndommen i Juelsminde.

    I starten prøvede hun at arbejde med maleri på den helt traditionelle facon, men sin indre styrke fandt hun, da hun kom i gang med at tegne. Med tusch på papir fandt hendes skæve univers sit medie.

    Undervejs har Snurretoppens undervisere hjulpet hende med teknik og gode råd. Og selvfølgelig kan man altid diskutere, hvor hjælpen slutter, og kunstneren selv tager over, men det spekulerer man nu ikke så meget på, når man står foran Gitte Madsens tegninger.

    Her er bl.a. et stort billede med en western-by, hvor skæve cowboys prøver at holde styr på deres skæve heste.

    Det var dén tegning, der for alvor fangede Franz Pedersen.

    - Den var han godt nok solgt på, som Gitte Madsen siger.

 

Gittes »Fools«

 

Så aftalen om en udstilling kom i hus.

    Gitte Madsen sagde ja til at stille med 20 værker. Men som den arbejdshest, hun er, får galleriejeren på Carolinelundsvej 32 tegninger at vælge imellem.

    Plus noget keramik. For Michael Kviums »Fools«-malerier har sat Gitte Madsen i gang med ler. Og det gælder her som med tegningerne: Forlægget er måske nok Kviums skæve skikkelser, men de færdige buster er skæve på Gitte Madsens facon.

 

Mange købere

 

Udstillingen kommer til at repræsentere et par års arbejde, for så længe har Snurretop-eleven holdt fast på sine tegninger og skulpturer.

    Og »holdt fast« skal læses helt bogstaveligt, for mange er interesseret i Gitte Madsens arbejder.

    Hun har været med, når den lokale kunstskole, som drives af FOF-Rosing Ræderske, holder sine egne udstillinger, og hun var med, da Horsens-skolen sammen med tre andre sidste år viste frem i Rundetårn i København. Ja, så langt væk som  til Californien har Gitte Madsen haft sine værker af sted. Og overalt har der været købere, som er blevet fanget ind af hendes skæve udtryk.

    Og selvfølgelig må man spørge, om hun har svært ved at give slip på sine værker.

    Svaret er en rysten på hovedet:

    - Når jeg er færdig med noget, så er jeg færdig med det - og så skal jeg i gang med noget andet. Jeg skal jo ha' mit krudt kørt af. Så jeg kan godt li' nye udfordringer. De færdige ting gider jeg ikke blive ved med at se på.

   

Galleri Franz Pedersen på Carolinelundsvej 47, Horsens, holder fernisering på Gitte Madsens udstilling onsdag den 23. maj fra kl. 15 - 17. Udstillingen kan ses frem til d. 24.juni

Christoffer Munch Andersen

Nyt værk af Christoffer Munch Andersen

 

Se mere her

Michael Kvium

Nye litografier

Pr.stk. kr. 4.800,-

 
       
Michael Kvium

Nye litografier - serie

3 stk. kr. 12.000,-

 
 
   
Martha Kramær

Nyt værk

 

Se mere her

Michael Kvium - nyt bogværk

Ny bog skabt til Michael Kviums akvareludstilling "Freestyle Tales". Bogen forhandles i galleriet til kr.175,- + evt. forsendelse kr. 100,-. Køb den her 

 

Værkerne vises på en vandreudstilling: Kastrupgårdsamlingen (afsluttet), Færøernes Kunstmuseum, Horsens Kunstmuseum (10.03.12 - 03.06.12) og Horste-Janssen-Museum Oldenburg (17.06.12 - 12.08.12)

Anders Moseholm

Tre nye værker

 

se mere her

Erik A. Frandsen

 

 

Uden titel

140x140 cm

Olie på metal

Kontakt venligst galleriet for pris

Cameron Rudd

Nyt værk

 

se mere her

Michael Kvium

Nyt værk af Michael Kvium

 

Cactus Mind, 180x300 cm.  

Christian Lemmerz

12 store tegninger af Christian Lemmerz

 

Se dem her

Lise Malinovsky

Galleriet har fået nye værker af Lise Malinovsky

 

Se dem her

 
Information

Galleri Franz Pedersen
Carolinelundsvej 47
DK-8700 Horsens

 

Tlf: +45 75 62 00 76
Fax: +45 75 62 33 63
E-mail: gfp@galleri-franzpedersen.dk

 

Åbningstider:
tirsdag - fredag kl. 13-17
lørdag kl. 12-15
og efter aftale

Nyhedsmail
Få nyheder og information omkring kunstnere og udstillinger direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsmail.
Navn
Email