|
Kunstcirkler HVAD ER EN KUNSTCIRKEL
Kunstværker udvælges, svarende til antallet af medlemmer i den oprettede cirkel. Alle medlemmer får nu i en periode de forskellige værker at se hos sig selv.
I cirklen mødes man jævnligt hos hinanden, og udveksler/låner hver gang et nyt billede eller en skulptur med hjem. Dette giver mulighed for at se de forskellige kunstværker og få nogle gode, nye oplevelser.
På denne måde vil man måske få nogle værker med hjem, som man ikke selv ville have valgt - og det er så også en del af idéen med en kunstcirkel. Man udfordres, provokeres måske af nogle værker, og ender også nogle gange med at man ændrer holdning/smag, når man har haft et maleri hængende i ca. 3 mdr. Under alle omstændigheder er det spændende at se mange forskellige kunstværker på ens egne vægge.
Der er ikke noget medlemsgebyr, men alle medlemmerne indbetaler et månedligt beløb til en konto i galleriet. Når det aftalte beløb efter evt. 24 mdr. er indbetalt, udloddes værkerne blandt medlemmerne.
Beløbet fastlægger man selv (evt. kr. 500,-). Bliv medlem:
Hvis du har lyst til at blive medlem i en cirkel, er du velkommen til at kigge ind i galleriet, eller kontakte os pr. telefon eller e-mail.
Klik herunder og se hvilke værker en kunstcirkel kunne have med.
|